OM HEIDI MAXMILING
Jeg er uddannet pressefotograf fra DR i 1995 og har arbejdet
freelance lige siden. Til daglig deler jeg kontor og atelier
med 16 andre mediefolk i CPHmedia - og er løbende på farten
med opgaver i hele landet.
Mine ekspertiseområder er reportage, stills, portrætter,
pressefotos, gourmet, livsstil - og jeg elsker mit arbejde!
En tilbagemelding, jeg er meget glad for er, at jeg er god til
at få de, der skal fotograferes, til at føle sig trygge og godt
tilpas med sig selv.
En fotograf, der er træningsvejleder?!
Vi udvikler os alle, og har brug for mange facetter. Jeg
har for nylig afsluttet en uddannelse som træningsvejleder som
supplement til min fotografuddannelse. Hver dag i mit arbejde
oplever jeg jo, hvordan vores udseende betyder mere og mere selv i
dagligdagen, og hvordan vi desværre sjældent skønner på vores
egenart og fordele. Mange af os har brug for en kærlig og hjælpende
hånd, når det gælder at få motionen passet ind i hverdagen og
få skabt gode vaner - og derved få lidt bedre sundhed og større
tilfredshed med os selv.
Denne læring har jeg kombineret med mine erfaringer som fotograf
af kendte personer og af deltagere i tv-programmer - og har kreeret
en makeover fotosession, der er tilgængelig for alle. Lyder
det interessant? Så læs videre på denne side.